|
|
||
OrganisationDet Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering ledes af en bestyrelse.
Bestyrelsen er øverste ledelse for Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering, og har ansvaret for at fremme institutionens virke og varetage institutionens interesser som kunstnerisk uddannelses- og forskningsinstitution. Bestyrelsen er over for uddannelsesministeren ansvarlig for institutionens samlede virksomhed og for de bestemmelser, der er fastsat for institutionens virke. Bestyrelsen fastlægger efter indstilling fra rektor retningslinjer for institutionens organisation, langsigtede virksomhed og udvikling. Bestyrelsen ansætter og afskediger rektor. Bestyrelsens sammensætning skal afspejle institutionens samlede opgaver. Den samlede bestyrelse skal derfor have indsigt i uddannelse, forskning, kunstnerisk udviklingsvirksomhed, videnformidling, ledelse, organisation, økonomi samt de ansættelsesområder og erhverv, som institutionen uddanner til. Der er 7 eksterne medlemmer (6 medlemmer udpeget af kulturministeren og et medlem udpeget af Statens Kunstråd) og 6 interne medlemmer valgt på Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering: 3 faglige medarbejderrepræsentanter (en faglig medarbejder fra hhv. Arkitektskolen, Designskolen og Konservatorskolen), 1 repræsentant for det samlede teknisk-administrative personale samt 2 studenterrepræsentanter. Formand og næstformand udpeges af Kulturministeren.
Det faglige råd rådgiver rektor i faglige anliggender og høres i sager, der vedrører institutionens overordnede interesser som kunstnerisk uddannelses- og forskningsinstitution. Rådet kan udtale sig om alle faglige forhold af væsentlig betydning for institutionens virksomhed og har pligt til at drøfte de faglige forhold, som rektor forelægger. Det faglige råd består af medlemmer valgt af det faglige fastansatte personale og studerende på Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur, Design og Konservering. Der vil også være et TAP-medlem får dog kun får observatørstatus. Det faglige råd svarer til universitetslovens akademiske råd, og nedsættes, når en ny rektor er ansat. Rektor er født formand for det faglige råd.
Med fusionen af Kunstakademiets Arkitektskole, Danmarks Designskole og Kunstakademiets Konservatorskole nedlægges skolerådene på de tre skoler. Indtil der er udpeget et fagligt råd, nedsættes et overgangsråd. Rådet består af en VIP, en TAP og en studerende fra hver af de tre skolers skoleråd. De tre skoleråd udpeger selv deres repræsentanter. Derudover er studienævnsformændene fra de tre skoler medlemmer af Overgangsrådet. Rådet bliver et dialogforum uden beføjelser.
|
|
|